En kampagne fra Miljøministeriet, Landsbyggefonden og Socialministeriet.

Støjskærme og støjvolde  Tip en ven

En støjskærm dæmper vejstøj i boligen og giver roligere udearealer.

 

hvordan_stoejskaerm.jpg 

 

Opsætning af støjskærme langs eksisterende veje kan dæmpe støjbelastningen i almene boliger og være et effektivt middel til at give beboerne en bedre livskvalitet. Da effekten fra støjskærme er størst ved boligbyggeriets nederste etager, bliver støjskærme ofte anvendt i sammenhæng med facadeisolering. I tæt bebyggede områder er det ofte ikke muligt eller hensigtsmæssigt at opstille støjskærme i gaderne.

 

Så meget dæmper en støjskærm

En støjskærm på tre meter , der er placeret ti meter fra vejmidten, vil i fladt terræn kunne dæmpe støjen med 12 dB op til 25 meter fra vejen – og to meter over terrænoverfladen. Er afstanden 150 meter, vil I typisk opnå en støjdæmpning på 5 dB.

 

Som tommelfingerregel gælder, at I på afstande mellem 30 og 70 meter fra vejen i gennemsnit kan reducere støjen med 8 dB, hvis I bruger støjskærme på tre meter. Med støjskærme på fire meter kan I opnå en reducering på 10 dB.

 

Stille udearealer

Støjskærme er i modsætning til facadeisolering et effektivt middel til at sikre stille udearealer i umiddelbar forlængelse af skærmene. Dermed får støjskærme en dobbelt effekt – og kan være med til at gøre boligområdet som en helhed til et mere attraktivt sted at bo.

 

Støjvolde som alternativ

Hvis afstanden mellem vej og bolig er for stor til en støjskærm, kan I eventuelt etablere en jordvold for at dæmpe støjen.

 

Se liste med vejledende priser